Obligationsinvesteringer indebærer køb af fastforrentede værdipapirer udstedt af regeringer, virksomheder eller kommuner. Investorer låner penge til udstederen til gengæld for regelmæssige rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstolen ved udløb. Obligationer bruges i vid udstrækning til indtægtsgenerering, risikostyring og porteføljediversificering.
Sådan fungerer obligationsinvesteringer
Udstedelse og struktur
Obligationer er gældsinstrumenter, der udstedes for at rejse kapital. De kommer med en forudbestemt rente (kupon) og en fast udløbsdato.
- Pålydende værdi (Par Value) – Det beløb, der tilbagebetales til investorerne ved udløb, typisk 1.000 USD pr. obligation.
- Kuponrente – Den faste eller variable rente, der betales på obligationen, normalt halvårligt.
- Udløbsdato – Den dato, hvor obligationsejeren modtager tilbagebetaling af hovedstolen.
Køb og salg af obligationer
Investorer kan købe obligationer på det primære marked, når de først er udstedt, eller på det sekundære marked, hvor eksisterende obligationer handles til markedspriser, der er påvirket af renter og kreditforhold.
Typer af obligationer til investering
Statsobligationer
Disse obligationer, der udstedes af nationale regeringer, anses for at have lav risiko og understøttes af det udstedende lands fulde kredit.
- Amerikanske statsobligationer – Fastforrentede værdipapirer med løbetider, der spænder fra korte (T-bills) til lange (30-årige obligationer).
- Kommunale obligationer – Udstedt af staten eller lokale myndigheder og giver ofte skattefordele.
Virksomhedsobligationer
Virksomheder udsteder obligationer for at finansiere driften, hvilket giver højere afkast end statsobligationer, men med øget kreditrisiko.
- Investment-Grade-obligationer – Udstedt af økonomisk stærke virksomheder med lav misligholdelsesrisiko.
- High-Yield Bonds (Junk Bonds) – Giver højere afkast, men har større kreditrisiko.
Værdipapirer med sikkerhed i realkreditlån og aktiver
Disse obligationer understøttes af puljer af lån, f.eks. realkreditlån eller kreditkortgæld, og giver eksponering mod forskellige fastforrentede markeder.
Konvertible obligationer
Konvertible obligationer giver investorer mulighed for at konvertere deres obligationer til aktier i det udstedende selskab, hvilket kombinerer fast indkomst med aktiepotentiale.
Sådan bestemmes obligationspriser og afkast
Indvirkning af rentesatser
Obligationskurserne bevæger sig omvendt af renten. Når renten stiger, falder kurserne på eksisterende obligationer, og når renten falder, stiger kurserne på obligationer.
Metrikker for afkast
- Nuværende afkast – Måler den årlige rentebetaling i forhold til obligationens markedspris.
- Yield to Maturity (YTM) – Beregner det samlede afkast, hvis obligationen holdes til udløb.
- Yieldto Call (YTC) – Bestemmer afkastet, hvis udstederen indløser obligationen før udløb.
Risici og fordele ved obligationsinvesteringer
Fordele
- Stabil indkomst – Obligationer giver forudsigelige rentebetalinger.
- Lavere volatilitet – Obligationer har tendens til at være mindrevolatile end aktier.
- Diversificering – At inkludere obligationer i en portefølje hjælper med at afbalancere risikoen.
Risici
- Renterisiko – Stigende renter sænker obligationskurserne.
- Kreditrisiko – Udstedere kan misligholde betalinger.
- Inflationsrisiko – Inflation reducerer købekraften af faste rentebetalinger.
Sådan investerer du i obligationer
Køb af individuelle obligationer
Investorer kan købe obligationer direkte gennem mæglerkonti, offentlige auktioner eller finansielle institutioner.
Obligationsfonde og ETF’er
Obligationsfonde og børshandlede fonde (ETF’er) giver diversificeret eksponering mod flere obligationer inden for en enkelt investering.
Strategi for opdeling af obligationer
En obligationsstige indebærer køb af obligationer med forskellige løbetider for at reducere geninvesteringsrisikoen og give en stabil pengestrøm.
Obligationsinvesteringer spiller en afgørende rolle i porteføljer med fast indkomst, da de giver investorerne stabilitet, indkomst og risikostyring.